Om

Andreas Jacobsen, stifteren af NaturfagISpil.dk

Jeg er uddannet skolelærer med undervisningsfagene fysik/kemi, matematik og idræt, og derudover har jeg en cand.scient. i idræt og sundhed.
Jeg har undervist i udskolingen i mere end 7 år og har solid erfaring med at tilrettelægge undervisning, der både er fagligt funderet og engagerende for eleverne.

Jeg har altid haft stor glæde ved at udvikle mine egne undervisningsmaterialer, særligt materialer der skaber variation, aktivitet og motivation i hverdagen. Naturfag i Spil er udsprunget af ønsket om at gøre naturfagsundervisningen mere levende – uden at det kræver ekstra forberedelse for læreren.

Materialerne på siden er udviklet med udgangspunkt i praksis og testet i rigtige klasser.